ET VENSKAB


Mogens Zieler. Copyright: Det Kongelige Bibliotek

Peter Ronild samarbejdede altid med forlaget omkring sine bogforsider, "en bogs omslag er vigtig".

Omslaget til Ronilds første novellesamling ”I morgen kommer paddehatteskyen” illustrerede maleren Mogens Zieler.

De havde truffet hinanden på Politiken og knyttede et venskab, der varede livet ud. Peter blev medlem af ”Decembristerne”, Zielers malersammenslutning, hvis katalog han bidrog til gennem årene, og han og Mogens førte en sørgmunter brevveksling ” in disguise” som Struensee og Brandt.

Med sin fantastisk smukke håndskrift begyndte Mogens Zieler altid sine breve med: ”Min kiære Struensee….” og Ronild svarede tilbage ”Min bedste Brandt…”



Illustration: Mogens Zieler