TV DRAMATIK

Både som forfatter og som tv-dramatiker var Ronild en outsider i 60'erne. Med sine tv-spil: "Boksning for en person" (1966), "Ankomst indtil videre" (1967), og "Tag trappen, Gorilla" (1969) blev Ronild en af 60ernes banebrydende og eksperimenterende tv-dramatikere. Ronilds tv-spil lod sig ikke realisere i et studiet bag fire vægge, men krævede vekslende rum og talrige billeder, og "Boksning for én person", instrueret at Søren Melson, var en tv-FILM, ikke som vanligt optaget i studie. For skuespilleren, Kjeld Jacobsen, som en ensom forfatter, der tager afsked med sin kone, de skal skilles, blev det en af hans største og bedste roller på tv.

Her var "sansemættede øjebliksbilleder af en pulserende storby, gaderne, banegården, saneringskvarteret, gårdene, hustagene" og med "sin styrke i billederne, i lydene, stemmerne, ansigterne, hele det rytmiske forløb bygget op omkring lys- og billedmontagen i et udpræget filmisk sprog…".

Ronilds stykker behandler alle identitetstab, fragmentering og fremmedgørelse, de "brød med traditionen for tv-spil med deres stiliserede øjebliksbilleder, lydstumper og tekstfragmenter, klippet sammen til en mosaik med en sprængt kronologi"…et klart brud med den teatertraditionelle stil, tv-teatret havde dyrket i 50erne".

"Tag trappen, Gorilla" var med "sin fragmentariske stil og de ekspressive billedkompositioner et tv-spil, der i sin insisteren på opløsningen af handlingens, tiden og stedets enhed adskilte sig fra den øvrige danske tv-dramatik fra 60erne.

Men "skal man karakterisere Peter Ronilds tv-spil fra 60erne, er det ikke gjort med en bemærkning om, at de var eksperimenterede og filmiske i deres udtryk.

Det var de selvfølgelig, men de dannede samtidig en smuk og sammenhængende trilogi, der fremstillede den mandlige hovedperson som en splittet skabning, spændt ud mellem krop og intellekt, sansninger og ord".

Ronild ændrede kurs, og "Fader Min", (1975, (baseret på novellen "Tilegnet Daniel Defoe" fra samlingen "Luftpianoet"), instruktion Henning Ørnbak, blev Ronilds folkelige gennembrud med Jens Okking i en bevægende rolle som den døvstumme skibsmaler, ansat på B & W og enlig far med to teenagebørn, en parallel til Ronilds egen fars situation, en på en gang realistisk og poetisk skildring af en døvstums indre sjæleliv, et særpræget menneske, der tilsyneladende lever i sin egen isolerede stumme verden sammen med sine to børn", "alt vises i billeder og lyd og fravær af lyd, men uden ord, uden forklarende dialog".

Alene derved bliver "Fader min" et enestående værk i dansk tv-dramatik". (Jens Okking modtog i øvrigt en europæisk pris for sin rolle, og "Fader Min" blev solgt over det meste af Europa og udenfor).

Succes fik Ronild også med komedien "Troubadouren" (1977), instrueret af Franz Ernst og skrevet i samarbejde med Peter Steen, der også havde hovedrollen som den kejtede Karl, der drømmer om at blive en stor sanger.

"En vidunderlig tv-film". (Alle citater: Peder Grøngaard, Det danske tv-spil, 1988)