FORFATTERSKAB

Peter Ronild blev født på Islands Brygge, Amager. Her voksede han op som søn af en døvstum maler (B&W-værftet) og hans ligeledes døve hustru, der døde, da Peter var fire, og familien, der også omfattede en storesøster og en lillesøster, flyttede sammen med mormoderen og en moster, til faderen nogle år senere giftede sig igen.

Den syv-årige Peter sad sammen med sin far og sine to søstre, da moderen døde, og faderens ordløse, men ikke lydløse sorg, da han kastede sig over sin - unge - døde hustru, sad i ham for altid - Ronild lærte som barn at aflæse menneskers kropssprog.

Og om at vokse op i en familie med ordløs kommunikation har han skrevet i mange noveller.

I novellen "Tilegnet Daniel Defoe", (Luftpianoet. En bog om Johnny, 1972) hedder det:
"Han var en rask dreng. Han havde for vane, når som helst han kunne slippe af sted med det, at gemme sig væk, begive sig ind i et cykelskur og lukke døren eller sidde i en vaskekælder, der ikke blev brugt, hvis ikke han da løb langt bort til et kvarter, hvor ingen kendte ham, og han kunne sige, at han hed Johnny, hvis nogen spurgte.

Her gik han og kiggede på alle slags mennesker, og han kunne se, hvad alle tænkte og følte, og om det kunne få dem til at lange ud eller være venlige, for hjemmefra var han vant til at forstå den slags om mennesker uden en lyd. Ingen kunne narre Absalon. Derfor kunne Absalon narre alle, for han vidste god besked, inden de talte".

SELVBIOGRAFI - I DETTE TILFÆLDE

"Man kan skrive en meget kort selvbiografi i forhold til så meget, f.eks. ens arbejde, familie, motorcykel, venner osv.

Min selvbiografi i forhold til stilhed må være det, det drejer sig om her. Dette forhold har altid været skizofrent, dvs. sindssygt. Stilheden har på grund af min opvækst for mig altid været noget meget stort - meget stille og meget støjende.

Det stille ved stilheden kommer af, at jeg har hørt, hvor stille den var for en anden. Det støjende kommer af al den støj, der dengang udelukkede mig fra den same verden.

Det er som et bindeled i denne verden, jeg skrev "FADER MIN" - Peter Ronild.