DØDEN

"Vi kan gå i dødens retning – gå døden så nær som muligt uden at dø. Og vi kan gå i livets retning, gøre det værende, det uforanderlige og det vidunderlige til ét - at acceptere"


- Peter Ronild, interview i Jyllands Posten

Med de ord har Ronild selv givet nøglen til sit forfatterskab.

"Døden er altid en realitet hos Ronild, og livet dannes, selv hos de elskende, under indtryk af skæbnens uafvendelighed. Heri ligner han Hemingway, han er enkel, elementær - måske er han den største primitivist blandt vore forfattere."
(Preben Skov, Bogens Verden, Forfatterportrætter).

I forordet til en række noveller, genudgivet i 1988, skriver Ronild, at det forekommer ham som ny og uvildig læser af hans gamle noveller, "at hver af historierne har en egen, sanselig eksistens, som om forfatteren uden at blinke går ind for livet.

Den totale fortrængning af hans hyppige forbrug af død er vel underbevidsthedens udspekulerede fælde, for at han skal gå i den igen og på ny bringe emnet på bane.


Der er trods alt ikke andet end døden at forsvare livet over for…

Endelig vil jeg forsvare mig med at tilføje, at der, for så vidt ordene gør det gennemskueligt, er tale om døden i alle ting over for livet i alle ting, og så er otte noveller ud af 12 pludselig ikke ret meget".